Personaleændring i Normas
Niels-Otto Nielsen har valgt at trække sig tilbage. Pihls kranafdeling byder derfor velkommen til nye medarbejdere.
Niels-Otto Nielsen har valgt at trække sig tilbage med udgangen af 2009.
Vi siger tak til Niels-Otto for det store arbejde, han har lagt i opbygningen af Pihls kranafdeling NORMAS i de forløbne 3 år.
Samtidig byder vi velkommen til Leif Lundstad Nielsen, som fremover vil tage vare på NORMAS’ kunderelationer, internt såvel som eksternt.
Leif L. Nielsen har mange års erfaring med udlejning og rådgivning i kranbranchen, og vi ser frem til, at samarbejdet med vore kunder og arbejdspladser bevares og udvikles til fælles gavn.
Claus Madsen vil fortsat have ansvaret for NORMAS’ service- og montagearbejde.
For at styrke organisationen indtræder Morten Dalsgaard som forretningsfører i NORMAS med ansvar for bl.a. marketing, administration, økonomi og budgetter.
04.04.2010
Niels Erik Niebuhr


