Forside > Nyheder > Normas går teatervejen

Normas går teatervejen

Normas, leverer normalt kraner og kranførere til byggepladser; men i øjeblikket kan man finde Normas i Forum på Frederiksberg.

Her har Normas opstillet en lille tårnkran til ”Teaterkoncerten Hey Jude”, der får verdenspremiere den 28. december.

12. december 2012
Kranen skal bruges under selve forestillingen, hvor skuespillere og sangere blandt andet skal optræde oven på en 20 fods container, som kranen løfter højt op over scenen. Den utraditionelle scenografi er godkendt af Arbejdstilsynet, og skuespillere og sangere iføres naturligvis behørigt sikkerhedsudstyr under klatring i kranen.

Med legendariske Lennon/McCartney-numre, som fremføres af X-factor dommeren Pernille Rosendahl, Jimmy Jørgensen, Cecilie Stenspil, Troels Lyby, Mark Linn, Laus Høybye, Jaleesa Johnson m.fl., er der lagt op til et festfyrværkeri af en forestilling i Forum Copenhagen. Kranen er klar på første parket og skal løfte på alle spilledage. Forestillingen spiller til og med den 15. januar 2013.

Normas har lejet den specielle kran i Holland. Der er tale om en af de mindste tårnkraner på markedet, nemlig en en Liebherr 50 EC-B, der kan løfte op til 5 ton med en spidsbelastning på 2,7 ton ved 20 meter.